Lokalplanforslag i høring

9. maj 2016

Nu er lokalplanforslaget der skal gøre det muligt at etablere campus ved Munkebakken i høring

Næstved Byråd har den 26.04.2016 vedtaget forslag til lokalplan 060 samt kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2013-2025.

Formålet med lokalplanen
Lokalplanen har til formål er, at sikre:

- at området anvendes til uddannelsesformål og funktioner i tilknytning hertil.
- at ny bebyggelse er indpasset i det eksisterende by- og kulturmiljø.
- at der laves en samlet planlægning for områdets udearealer, i harmoni med områdets karakteristiske
   landskabstræk.
- at der laves en samlet planlægning for områdets terræn.
- offentlige fysiske forbindelser imellem Teatergade og Munkebakken.
- at der foretages nødvendige terrænreguleringer omkring bygninger.

Lokalplanforslaget kan ses her

Borgermøde
I forbindelse med offentlighedsperioden holdes der borgermøde d. 02.06.2016 kl. 16.00 i mødelokale 2, Rådmandshaven 20, Næstved.

8 ugers offentlig høring
Forslaget er fremlagt fra d. 09.05.2016 til d. 03.07.2016. Derefter vil byrådet  tage stilling til sagen.

Lokalplanforslaget kan endvidere ses på Næstved Kommunes hjemmeside, www.naestved.dk/forslag og er fremlagt til gennemsyn på Rådhuset samt Borgerservice, Næstved Hovedbibliotek indenfor normal åbningstid.

Dine muligheder
Hvis du har synspunkter eller ændringsforslag, kan de sendes på e-mail til blivhoert@naestved.dk eller med post til Byplan, Center for Plan og Erhverv, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved inden d. 03.07.2016.